Energimærker
De fleste ved ikke meget om energimærkning. Det er en vurdering af en bygnings energieffektivitet. Et simpelt mærke, der viser, hvor meget energi en ejendom bruger. For virksomheder er det vigtigt. Det handler ikke bare om penge, men også om miljøet. Energimærker hjælper virksomheder med at reducere energiomkostninger og arbejde mod mere bæredygtige mål. Skalaen går fra A2020 til G. Det er nemt nok at forstå: A2020 er bedst, G er dårligst.
Det er også et lovkrav. Ingen erhvervsejendom over 60 kvadratmeter kan sælges eller lejes uden energimærke. Det er noget, man skal have styr på. Og hvis man er klog, bruger man det også til at øge ejendommens værdi. For jo bedre energimærke, jo højere pris kan man få. Det er godt for forretningen.
Hvorfor erhvervsejendomme skal have et energimærke
Man behøver ikke spekulere meget over det. Det er et krav. Hvis man skal sælge eller leje en ejendom, skal man have energimærket i orden. Det sikrer gennemsigtighed om ejendommens energiforbrug, og det gør det lettere for potentielle lejere og købere at vurdere omkostningerne.
Men der er mere i det. Ejendomme med høje energimærker er eftertragtede. Virksomheder vil have bygninger, hvor energiomkostningerne er lave, og hvor de kan vise, at de tænker på miljøet. Energimærker er ikke kun noget, man gør for lovens skyld, men noget man gør for at øge værdien af sin ejendom.
1. Forståelse af energimærkningssystemet
Der er en skala. A2020 er det bedste, G er det værste. Hvis en bygning er nyere, scorer den sandsynligvis bedre. Ældre bygninger falder som regel lavere på skalaen. De har dårligere isolering, ældre varmesystemer og forældede vinduer. Det betyder mere energiforbrug, og det er dyrt.
Energimærkerne D, E, F og G
De dårligste mærker er for de ældre bygninger. De er dyre at opvarme og dårlige for miljøet. Men de kan også være en mulighed. For hvis man renoverer dem, kan de blive bedre. Og hvis man får energiforbruget ned, får man en højere markedsværdi. Det er godt for både økonomien og miljøet.
Hvad de forskellige energimærker betyder
De forskellige kategorier viser, hvor meget energi ejendommen bruger til opvarmning, køling og belysning. En A2020 bygning er godt isoleret, bruger moderne varmesystemer, og nogle har endda solceller. Modsat kræver en D- eller G-mærket bygning meget energi for at holde temperaturen stabil. Det koster penge, og det slider på miljøet.
2. Processen for at få et energimærke
Hvis man vil have et energimærke, skal en certificeret energikonsulent kigge på ejendommen. Konsulenten vurderer bygningens isolering, vinduer og varmesystemer. Det tager nogle timer, afhængig af bygningens størrelse.
Hvem laver energimærket
Konsulenten laver energimærket. Det er deres job at følge de regler, som Energistyrelsen har sat. De går bygningen igennem, vurderer alt, der har indflydelse på energiforbruget, og laver så en rapport. Rapporten indeholder energimærket og forslag til forbedringer.
Hvornår energimærkeordningen blev indført
Danmark indførte energimærkning i 1997. Først gjaldt det for boliger, men senere kom erhvervsejendomme med. Det var en del af Danmarks mål om at reducere CO2-udledninger og fremme energieffektivitet. EU havde også en finger med i spillet. Og nu kan man ikke undgå det. Skal man sælge eller leje, så skal man have et energimærke.
3. Omkostninger og gyldighed af energimærker
Man skal betale for et energimærke. Prisen afhænger af ejendommens størrelse. For små erhvervsejendomme kan det koste mellem 6.000 og 8.000 kroner. Hvis bygningen er stor eller kompleks, koster det mere. Men man kan få rabat, hvis man har tidligere energirapporter eller detaljerede byggetegninger.
Hvor længe et energimærke er gyldigt
Et energimærke er gyldigt i 10 år. Men hvis man ændrer på bygningen, skal man have et nyt. Renoverer man eller installerer man et nyt varmesystem, så skal ejendommen vurderes igen. Det er vigtigt at have et opdateret energimærke, især når man skal sælge eller udleje.
Få styr på prisen
Prisen kan variere. Gamle bygninger kan nogle gange få rabat, hvis det er let at vurdere deres energiforbrug. Hvis man har detaljerede tegninger eller tidligere energirapporter, kan det også gøre processen billigere.
4. Energimærkets indvirkning på ejendomsværdien
Energimærket har stor betydning for en ejendoms værdi. Hvis bygningen har et godt energimærke, kan man sælge den for mere. Virksomheder vil betale ekstra for at spare på energiomkostningerne. Så det kan godt betale sig at forbedre sit energimærke.
Kan det betale sig at energirenovere?
Ja, det kan det. Renoverer man ejendommen, kan man hæve sit energimærke, og det gør bygningen mere attraktiv. Isolering, nye vinduer og et moderne varmesystem er investeringer, der kan betale sig både på kort og lang sigt. Det reducerer driftsomkostningerne og øger ejendomsværdien.
Sammenhængen mellem energimærket og ejendommens alder
Gamle bygninger har som regel dårlige energimærker. Men det betyder ikke, at de ikke kan forbedres. En simpel opgradering kan hæve mærket markant. Isolering og nye varmesystemer kan gøre underværker, og det giver penge på bundlinjen.
5. Regler for energimærkning af erhvervsejendomme
Reglerne er klare. Alle erhvervsejendomme over 60 kvadratmeter skal have et energimærke. Det gælder, når bygningen skal sælges eller lejes ud. Det er ligegyldigt, hvor gammel eller stor bygningen er. Energimærket skal være der.
Reglerne for energimærkning
Det er Energistyrelsen, der håndhæver reglerne. Hvis en ejendom ikke har et energimærke, kan det føre til bøder. Det er ejeren, der har ansvaret for at få det lavet.
Hvem der skal sørge for energimærkningen
Ejeren af bygningen skal stå for det. Hvis bygningen er en del af et større kompleks, kan administrationsselskabet eller ejerforeningen stå for at få energimærket lavet.
6. Udfordringer med energimærkning
Energimærkning har ikke altid været populært. Nogle mener, at de standardiserede beregninger ikke altid afspejler det reelle energiforbrug. Og der er eksempler på ejendomme, der ikke har opnået de energibesparelser, der blev lovet efter en renovering.
Hvordan man klager over energimærket
Hvis man mener, at vurderingen er forkert, kan man klage til Energistyrelsen. De vil gennemgå sagen og kan bestille en ny vurdering, hvis klagen vurderes berettiget.